• Affaldsstoffer: Kroppen har brug for at komme af med sine affaldsstoffer, fx kreatinin og carbamid. Det er bl.a. det, en normalt fungerende nyre gør.
  • APD: APD står for automatiseret peritoneal dialyse og foregår, når man sover. Det er en maskine, der sørger for, at væsken skiftes i bughulen.
  • CAPD: CAPD står for kontinuerlig ambulant peritoneal dialyse og dialysevæsken skiftes ud 4 gange om dagen.
  • Dialyse: Er betegnelsen for den behandling, der sørger for, at blodet renses. Der findes hæmodialyse og peritonealdialyse.
  • Dialysevæske: Dialysevæsken er en blanding af salte, sukkerstoffer og vand.
  • Diffusion: Læs under afsnit om p-dialyse – Sådan virker p-dialyse.
  • Fosfat: Fosfat et salt der normalt udskilles via nyrerne.
  • Hæmodialyse: Hvis man er i hæmodialyse, renses blodet via et filter på dialysemaskinen. Behandlingen foregår for det meste på hospitalet
  • P-Kateter: Kateteret er en silikoneslange på ca. 60 cm., der fører væsken ind i bughulen. Der sidder ca. 45 cm inde i bughulen og 15 cm er synlige.
  • Konvektiv: Læs under afsnit om p-dialyse – Sådan virker p-dialyse.
  • Nefrologisk afdeling: Nefrologisk er den officielle medicinske betegnelse for nyreafdeling. Over alt i verden vil man forstå, at det er nyreafdelingen, man taler om, hvis man bruger den betegnelse.
  • Nefrologi: Læren om nyren og dens sygdomme.
  • Osmose: Det er det såkaldte osmotiske tryk, der sørger for, at væske kan suges/trækkes ud af kroppen. Læs under afsnit om p-dialyse – Sådan virker p-dialyse.
  • Patientslangen: Patientslangen er en forlængelse af p-kateteret.
  • Peritonealdialyse: Hvis man er i p-dialyse, renses blodet via bughinden. Det er en hjemmebehandling.
  • P-dialyse: P står for peritoneal. Se peritonealdialyse ovenfor.
  • Protein: Det er især vigtigt at få mange proteiner fra kød, kylling og fisk som dialysepatient.