Spring ud i det (kvinde 32 år)

I februar 2003 fik jeg lagt mit kateter ind i bughulen. Det var ikke det sjoveste jeg har oplevet, men heller ikke værre, end at jeg ville gøre det igen. Jeg kan kun beklage, at jeg ikke sprang ud i det noget før.

I årenes løb er der flere, der har været varme fortalere for p-dialyse, bl.a. min mor. Først da jeg havde været i dialyse i ca. 20 år, gik jeg over til p-dialyse. Som 9-årig fik jeg konstateret skrumpenyre og er blevet transplanteret 2 gange siden. Sidste transplantation var i 1979, og den nyre har jeg stadig. I alle årene har jeg nægtet p-dialyse, bl.a. fordi jeg ikke ville have, at 1 meter lang slange skulle hænge ud af min krop. Men da jeg var til samtale om p-dialyse fandt jeg ud af, at slangen, altså kateteret – kun var ca. 37 cm. Den samtale gav mig mod til at springe ud i det – og det har jeg ikke fortrudt.

Jeg havde nogle startvanskeligheder med væske i kroppen – især i mit ene ben. Det var forstyrrende, men dialysevæsken er bl.a. blevet justeret, og væsken er igen væk fra kroppen. For lidt over et år siden kom jeg til at prøve natmaskinen, og jeg har aldrig haft det bedre. Det praktiske omkring natmaskinen er let at håndtere, og jeg går til kontrol hver 2. måned, hvor der tages blodprøver, og vi snakker om evt. ændringer i behandlingen. Og selvom jeg bor alene, har jeg ikke et øjeblik været i tvivl om, at jeg kunne klare det. De småproblemer, der har været, har jeg klaret pr. telefon med min nyreafdeling.

Så, spring ud i det !

Min personlige frihed var ikke væk ( kvinde 81 år)

Det virkede overvældende, da jeg fik at vide, jeg skulle i dialyse. Mit liv skulle lægges om, og jeg følte, min personlige frihed blev taget fra mig, hvis jeg skulle være afhængig af at få dialyse på sygehuset. Efter en snak med afdelingen, fik jeg heldigvis lov til at komme i p-dialyse. Første gang jeg fik vist, hvordan det hele fungerede, og hvordan poserne skulle kobles til og fra, tænkte jeg, at det ville jeg aldrig lære. Jeg lærte det heldigvis efter grundig vejledning og stor tålmodighed fra personalets side. I dag går det fint, og jeg har ikke haft problemer. Jeg har dagligt 4 poseskift, og jeg har indøvet nogle principper og rutiner, jeg altid følger. Så går det nemt.

Jeg fik mine aftener tilbage (mand 50 år)

Når jeg tænker på, hvordan jeg havde det, før jeg startede i dialyse, og hvor godt jeg har det nu, burde jeg været startet før. Jeg er gift, og vi har 2 drenge på 10 og 12 år. Vi bor på et lille landbrug, hvor vi dyrker fåreavl og juletræer. Jeg havde længe været træt, da hospitalet fortalte mig, at jeg skulle til at gå i gang med dialysebehandling. Men jeg anså egentlig ikke min træthed som noget problem, selvom jeg var konstant træt og faldt i søvn allerede kl. 19.00. Da jeg først var kommet i gang med p-dialyse, kunne jeg godt se, hvor dårligt jeg faktisk havde haft det. Nu sover jeg de normale otte timer, kan overkomme alt i vores landbrug og lidt til, og har været på ferie med min familie – også til udlandet.